Den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk har ikke planer om at vende tilbage som sponsor af Copenhagen Pride 2026. Det oplyser virksomheden til Ekstra Bladet. Dansk Industri vil genoptage samarbejdet, men også Netto og Volkswagen afviser at være sponsor, oplyser virksomhederne til mediet.
Over de kommende to og et halvt år vil de omkring 100.000 daglige passagerer på Københavns Hovedbanegård gradvist opleve en forvandling af trafikknudepunktets fysiske rammer. Den mere end 115 år gamle banegårdshal skal moderniseres – eller ombygges om man vil – med visionen om at skabe en mere åben og lysere hovedbanegård, hvor det ikke bare er lettere at finde rundt, men også mere rart at opholde sig. Sådan beskriver DSB i hvert fald projektet på sin hjemmeside. I fredags begyndte arbejdet med først at etablere den indendørs byggeplads, inden selve ombygningen for alvor tager fart de kommende måneder. - Efter ombygningen vil kunderne få en langt bedre rejseoplevelse end i dag. Samtidig vil den nye indretning af hallen cementere, at Københavns Hovedbanegård er flagskib i den kollektive trafik, udtaler Lars Gøtke, underdirektør for DSB Ejendomme, i en pressemeddelelse. Færre butikker og mere plads 420 millioner kroner er afsat til ombygningen, som blandt andet vil kunne ses og mærkes på mængden af plads og åbne arealer i den store hal. DSB oplyser, at butiksområderne reduceres. Som Hovedbanegården er inddelt nu, er der fire områder med butikker. Med ombygningen nedskalerer man det antal til to, hvilket efterlader mere plads på det klinkede gulvareal. Idéen er, at de to haller, der til sammen udgør den store banegårdshal, opdeles, så én hal er til butikker, mens den anden er en slags rejsehal. - I dag er butikkerne og deres reklamer meget dominerende i hallen. De tager meget fokus, men med opdelingen af hallen bliver det nemt at få styr på rejsen først og derefter bevæge sig over i butikshallen for at proviantere til rejsen, udtaler Lars Gøtke. To og et halvt års byggeplads i fredet vartegn Derudover skal belysningen forbedres, skriver DSB, mens skiltningen også skal gøres mere tydelig og synlig. Samtidig vil forbedret belysning, tydeligere skiltning og en mere synlig DSB Salg & Service bidrage til at øge trygheden og serviceniveauet. Store dele af opgaven skal udføres af hovedentreprenører fra firmaet Aarsleff Rail, der blandt andet får til opgave at lave nye elevatorskakte og elevatorer, mens der også skal udskiftes omkring 2.100 kvadratmeter af Hovedbanegårdens genkendelige klinkebelægning. For netop genkendelighed er et nøgleord i ombygningen. Københavns Hovedbanegård er nemlig en fredet bygning med endda meget høje bevaringsværdier. Kombinationen af at renovere fredet bygning, der samtidig er en spillevende og drøntravl togstation, gør opgaven særligt krævende for hovedentreprenøren. - At modernisere Københavns Hovedbanegård, mens 100.000 kunder bruger stationen hver dag, stiller helt særlige krav til planlægning, sikkerhed og hensyn til den daglige drift, udtaler Thomas Mollerup, der er administrerende direktør i Aarsleff Rail, i en pressemeddelelse. - Vores erfaring med komplekse stationsprojekter ruster os godt til opgaven, som vi ser frem til at gennemføre i tæt samarbejde med DSB, siger direktøren videre med henvisning til, at Aarsleff Rail også står bag ombygning af blandt andet København Syd Station, Østerport Station og Nørreport Station. Et mere oprindeligt udtryk Resultatet skulle ifølge DSB til gengæld blive, at Københavns Hovedbanegård i højere grad end hidtil kommer til at fremstå i sit oprindelige udtryk. Her henviser DSB til, at de større og mere åbne rum gerne skulle føre til, hallens oprindelige arkitektur i højere grad kommer til sin ret. Apropos oprindelig arkitektur, så stammer den nuværende Københavns Hovedbanegård – der er den tredje i rækken - fra 1911, hvor den blev indviet den 30. november efter fem års byggeri. Bag byggeriet stod DSB's hovedarkitekt Heinrich Wenck, som også har tegnet Østerport, og den blev tegnet i nationalromantisk stil med inspiration fra Københavns Rådhus, der få år forinden var skudt op en stenkast derfra. Siden er en del vand løbet gennem åen, og flere renoveringer har gradvist ændret Hovedbanegården. Den seneste meget gennemgribende af slagsen skete i årene 2005 til 2008, hvor perroner, tage, bærende søjler og dæk blev renoveret. Og hvad med togtrafikken, bliver den mon udfordret af renoveringen? Selv nævner DSB ikke noget om det i forskellige pressemeddelelser, men Aarsleff Rail oplyser, at den store ombygning blandt andet kommer til at betyde sporspærringer og kørestrømsafbrydelser, som skal koordineres med arbejdet.
AndetFlere afgange mellem Vejle og Herning er aflyst onsdag morgen.
392 elever fra 5. og 6. klasse i Sorø Kommune mødes torsdag i Pedersborg Hallen til den nationale konkurrence Naturfagsmaraton.
AndetFejlen på en køreledning ved Ringsted, der var den største af tirsdagens to fejl på tognettet, er endnu ikke udbedret. Det oplyser Banedanmarks pressevagt til TV2 ØST.
AndetViktor Axelsen stopper karrieren øjeblikkeligt
Del artikler, nyheder og indhold med hele skolen
Byg stærke relationer og deltag i diskussioner
Modereret platform med UNI-Login integration
Deltag i demokratiske beslutninger og meningsmålinger
Gymnasieeleven er en del af Happenings-økosystemet – din platform for gymnasielivet.