Sikahjorten er nu officielt erklæret som en invasiv art, der skal udryddes fra dansk natur. Det har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø besluttet.
Hele EU har sagt nej tak til sikahjorten, og beslutningen blev truffet i sommer.
Der lever cirka 1000 sikahjorte i Danmark lige nu. De fleste hænger ud i Midt- og Østjylland, og omkring en tredjedel af dem bor i dyrehaver som Marselisborg Dyrehave og Jægersborg Dyrehave.
Men hvorfor skal de væk? Sikahjorten kommer oprindeligt fra Østasien og blev bragt til Danmark omkring 1900, fordi folk ville jage dem. Problemet er, at de ikke hører hjemme i Europa.
Det værste er, at sikahjorte kan parre sig med vores danske kronhjorte. Det kan skabe en hybrid-bestand, som kan fucke op for vores naturlige økosystem, forklarer biologer.
Så selvom de måske ser harmløse ud, er sikahjortene en trussel mod den danske natur, som vi kender den.