To 33-årige mænd troede, de var ved at score en håndgranat. Men politiet var dem et skridt foran og havde byttet våbnet ud med en fake-version. Nu er begge mænd dømt ved Retten i Roskilde.
Den ene fik syv års fængsel (inklusive tidligere straffe), mens den anden skal sidde tre et halvt år bag tremmer. Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Politi på X.
Sådan gik det ned: Den ene af de dømte instruerede sin makker i at tage til en adresse i Glostrup og hente håndgranaten. Men politiet havde allerede været der først og byttet våbnet ud med en harmløs kopi.
De to mænd tog derefter til en parkeringsplads i Køge, hvor de overdrog den falske håndgranat til en tredje person - uden at ane, at hele operationen var afsløret.
Begge mænd er danske statsborgere, og de har anket dommen. Der er flere andre personer, der er sigtet eller allerede dømt for deres roller i samme sag.