Danmark er blevet taget med bukserne nede af EU's menneskerettighedsdomstol. Årsagen? Vores famøse 'ghettoliste' - eller som den officielt hedder: listen over 'udsatte boligområder'.
Problemet er, at ét af kriterierne for at komme på listen har været, hvor mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere der bor i området. EU-domstolen mener, det er direkte diskrimination baseret på etnicitet. Og det er ikke okay.
Listen blev lavet for at identificere boligområder med problemer som høj kriminalitet, lav beskæftigelse og dårlige uddannelsesniveauer. Men ved at bruge etnicitet som et kriterium, har Danmark ifølge domstolen krydset en rød linje.
Reaktionerne fra danske politikere er blandede. Nogle mener, det var på tide at få rettet op på systemet, mens andre forsvarer intentionerne bag listen - selvom de erkender, at metoden måske ikke var den rigtige.
Sagen kan få store konsekvenser for, hvordan Danmark fremover håndterer integration og boligpolitik. Det kan også betyde, at staten skal betale erstatning til de beboere, der har været påvirket af diskriminationen.
Spørgsmålet nu er: Hvordan sikrer vi, at udsatte boligområder stadig får den hjælp, de har brug for, uden at diskriminere baseret på folks etniske baggrund?