December handler ikke kun om julehygge og gaver. For indbrudstyvene er det årets bedste måned til at score store gevinster.
Nye tal fra Rigspolitiet viser nemlig, at indbrud er blevet et større problem i 2025. 14.951 danskere har anmeldt indbrud i deres private hjem i år - det er over 1000 flere end i 2024, hvor tallet var 13.744.
"Mange danskere tager snart på juleferie. Det er fantastisk dejligt, men vi efterlader også vores hjem attraktive for indbrudstyve," siger Christian Berthelsen, der er politiassistent ved Rigspolitiet.
Ifølge politiet er der bestemte ting i dit hjem, som tyvene især har kig på hen over julen.
Selvom stigningen er bekymrende, er antallet af indbrud faktisk stadig lavere end før corona. Da pandemien ramte, var folk pludselig hjemme hele tiden - og det skræmte tyvene væk.
"Indbrudstyvene har ændret deres metoder siden da," forklarer politiet. Nu ved de, hvornår folk typisk er væk - og december er den perfekte måned.