Stephanie Siguenza van-der Watt parkerede sin bil ved Bilka i Slagelse. Da hun steg ud, fangede hendes blik pludselig en person på parkeringspladsen.
Det var hendes far, Christian van-der Watt. Første gang i seks år, hun så ham.
Stephanie dukkede sig instinktivt bag sin bil, så han ikke opdagede hende.
"Bagefter har jeg ofte tænkt, at det faktisk var pissetarveligt. Men jeg fik bare en fornemmelse af, at jeg ikke kunne møde ham der," fortæller Stephanie.
Hun ventede, indtil han var væk, og skyndte sig ind i butikken. Men da hun stod i kø ved bageren, kom han pludselig gående direkte imod hende.
Kræftsygdommen havde tæret på ham - det kunne hun tydeligt se.
Stephanie kan ikke rigtig huske, hvad de talte om. Chokket var for stort. Men hun husker, at han krammede hende, og at hun ikke krammede ham tilbage.
Hvis hun dengang havde vidst, hvor kort tid de havde tilbage sammen, havde hun måske grebet det lille øjeblik helt anderledes.