Hvis du skal køre på Rute 16 Hillerødmotorvejen fra Hillerød mod København, så skal du væbne dig med tålmodighed. Der er sket et uheld mellem Mørkhøj og Høje Gladsaxe, og det skaber kaos for trafikken.

To spor er lige nu spærret af, hvilket betyder at køen vokser hele tiden. Du kan stadig komme forbi uheldsstedet, men det skal ske med forsigtighed og der går ekstra tid.

Så hvis du har planlagt at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, er det nok en god idé at ringe og sige, at du kommer til at være forsinket. Eller tag toget i stedet!