Ricki Schelde Kvist fik en mega træls overraskelse i postkassen for under en uge siden. En besked om at hans varmeregning stiger - og grunden er vanvittig.
"Jeg synes virkelig, det er en svinestreg, at man ikke har mere styr på det," siger Ricki.
Fra næste år skal han og andre kunder hos Gedsted Varmeværk betale seks øre mere per kilowatttime. Men det er ikke bare en almindelig prisstigning.
Grunden er nemlig at andre kunder - især folk der bor til leje - simpelthen ikke betaler deres regninger. Det har kostet varmeværket 350.000 kroner i tab.
Og nu skal de penge hentes ind igen. Gæt hvor? Jo, hos dem der faktisk betaler deres regninger.
For Ricki betyder det 3-4.000 kroner ekstra om året. Penge han hellere ville bruge på andet.
"Det er da mere sjovt at tage med på en charterferie end at lægge 4.000 kroner ekstra i varme, fordi der er nogen, der render fra regningen," siger han.
Gedsted Varmeværk ville ikke stille op til interview, men bestyrelsen har ifølge brevet forsøgt alt for at få pengene ind.