Danskerne er blevet trætte af fyrværkeri. Over halvdelen vil nu forbyde private i at skyde raketter og romerske lys af - men der er kæmpe forskel på, hvor du bor i landet.
Det viser en ny undersøgelse fra Tryg, hvor 1017 danskere er blevet spurgt i december. Resultatet? Vi er helt uenige om, hvorvidt fyrværkeri skal forbydes.
Københavnerne og resten af hovedstadsområdet er mest trætte af det hele - hele 57 procent bakker op om et forbud. Men kig mod vest, så er stemningen en helt anden. I Midtjylland er det kun 48 procent, der vil have fyrværkeri forbudt.
Hvorfor vil så mange have det stoppet? Det handler især om kæledyrene. Hele 41,3 procent peger på, at hunde, katte og andre dyr bliver mega stressede og urolige omkring nytår. Hvis du har en hund, ved du sikkert præcis, hvad de taler om.
Lige nu må du kun skyde fyrværkeri af 31. december og 1. januar - det er ulovligt alle andre dage på året.
Tallene fra Tryg viser også, hvorfor mange er bekymrede. Siden 2022 har der været 1000 anmeldelser om skader på bygninger fra fyrværkeri. Derudover kommer omkring 50 personer til skade hvert år på grund af raketter og andet fyrværkeri.