Det er virkelig trist nyheder fra Nordsjælland. Kamelen Abu, som mange kender fra TV og sociale medier, er død. Det skriver Dronningmølle Æsel og Kameludlejning på deres Facebook-side.

Abu blev aflivet nytårsnatten efter at have været i en alvorlig choktilstand. Det var ikke det nytår, nogen havde håbet på.

"Dyrlægerne gjorde alt, hvad der overhovedet var muligt, for at redde hans liv, men der var intet, der virkede, og til sidst var der kun aflivning, for at han ikke skulle lide," forklarer de i opslaget.

Henrik Møller, som ejer Dronningmølle Æsel og Kameludlejning, er knust over tabet. Han beskriver det som noget af det hårdeste, han nogensinde har oplevet.

"Det var, som at skulle aflive sit barn," skriver han i det rørende opslag på Facebook.

Abu var ikke bare en almindelig kamel. Han var blevet en lokal kendis og havde tidligere været med i TV-programmer. TV 2 Kosmopol (som hed TV 2 Lorry dengang) havde været på besøg hos Henrik Møller og Abu for at lave et indslag om det usædvanlige dyrehold.