Lige nu deltager 70.000 elever i årets store skolevalg rundt omkring i landet. Men der er én ting, de ikke må diskutere: Om Danmark skal anerkende Palæstina som en selvstændig stat.
Til gengæld kan eleverne debattere 21 andre mærkesager. For eksempel om Danmark skal ud af EU, om topskatten skal væk, eller om cannabis skal legaliseres. Ret spændende emner, vil mange nok sige.
Men hvorfor blev Palæstina-spørgsmålet sorteret fra? Det skete efter ungdomspartierne havde indstillet deres ønsker til mærkesager et helt år før skolevalget. Folketinget, Børne- og Undervisningsministeriet og Dansk Ungdoms Fællesråd skulle så vælge, hvilke emner der skulle være med.
Og her traf Folketingets Præsidium - altså Folketingets ledelse - beslutningen om at droppe Palæstina-emnet. Det fik flere til at blive ret sure.
Søren Gade fra Venstre forklarede beslutningen til Ritzau i maj: "Man kan ikke diskutere spørgsmålet på 20 minutter, og det kan sætte brand i en klasse."
Men ikke alle var enige. I juni besluttede Københavns Borgerrepræsentation med et stort flertal, at københavnske skoleelever godt må debattere emnet alligevel. Andre kommuner har også overvejet, om emnet skulle være tilgængeligt for deres elever.
Så selvom de fleste elever ikke får lov til at diskutere Palæstina-spørgsmålet, er der altså nogle steder, hvor man har valgt at gå imod Folketingets beslutning.