Marko Divkovic har fredag skrevet under på en ny kontrakt med Brøndby IF, der løber helt frem til sommeren 2028. Det bekræfter klubben på deres hjemmeside.
Det så ellers ud til, at han skulle forlade Vestegnen, når hans nuværende kontrakt udløb til sommer. Men sådan bliver det altså ikke alligevel!
Divkovic kom til Brøndby i 2021 som angriber, men det var slet ikke dér, han fik sit store gennembrud. Den tidligere Brøndby-træner Jesper Sørensen fik den geniale idé at flytte ham tilbage som offensiv back - og det viste sig at være et mesterstræk.
I den nye rolle har han periodevis spillet på et vildt højt niveau og vist, hvor alsidigt et talent han er.
Især i denne sæson har han været helt central for Brøndby. Han er fast mand i startopstillingen og kan bruges både som venstre back og som højre kant - den slags fleksibilitet elsker alle trænere.