En kvalmende blanding af benzin, gas og rådne æg har spredt sig over hele Amager. Stanken er så intens, at Københavns Kommune har fået omkring 1000 klager siden april 2025 - det er næsten 10 klager om dagen!

Nu peger fingeren på virksomheden Copenhagen Oil Service (COS), som har fået et påbud fra kommunen. Myndighederne mener nemlig, at lugten kommer fra en eller flere af COS' tanke på Kasematvej.

Men virksomheden vil slet ikke finde sig i beskyldningerne.

"Vi har fået lavet undersøgelser, der konkluderer, at lugten ikke stammer fra os. Men dem vil kommunen ikke acceptere," siger Poul Jørgensen, der er Terminal Manager hos COS.

Han fortsætter frustreret: "Vi undrer os over, hvordan det pludselig skulle lugte fra os, når vi mere eller mindre har gjort det samme i 15 år."

Så hvem står bag den mystiske mega-stank? Det ved ingen endnu. Men én ting er sikkert - folk på Amager har mere end nok af at skulle holde for næsen hver gang de går udenfor.