Stevns Kommune er helt på røven økonomisk efter ugevis med sne og snestorme. De har brugt halvanden gang så mange penge på snerydning, som de havde budgetteret med for hele vinteren.
Kommunens vinterbudget var sat til 3 millioner kroner. Men allerede her i februar har regningen rundet 4,5 millioner - det er 150 procent af det planlagte budget. Det bekræfter kommunaldirektør Henrik Nielsen over for TV 2 Øst.
Problemet er, at Stevns Kommune har været hårdest ramt af snevejr i hele TV 2 Østs sendeområde. Uge efter uge har snerydderne været på overarbejde for at holde vejene farbare.
Og nej, de kan ikke bare hive penge frem fra tidligere års vinterbudgetter. Selvom de sidste par vintre har været milde, så er der ikke noget til overs fra de budgetter, fortæller kommunaldirektøren.
Til trods for at pengene er sluppet op, så fortsætter snerydningen. Borgerne skal jo stadig kunne komme rundt. Nu må kommunen bare finde ud af, hvor pengene til det ekstra forbrug skal komme fra - måske betyder det færre penge til andre ting i kommunen.