Hvis du skal ud ad Slangerupvej i retning mod Lynge, så kan du lige så godt finde noget godt at høre - for der er kø hele vejen.

To lyskryds på rute 207 Slangerupvej ved Lynge har fået et totalt blackout og lyser konstant rødt. Det betyder, at trafikken står nærmest stille.

Politiet er rykket ud og dirigerer biler igennem det elektroniske kaos, mens en tekniker kæmper for at få fikset problemet.

Køen er dog ved at blive mindre, og P4 Trafik melder, at det efterhånden kun er på det sidste stykke frem mod de defekte lyskryds, at farten virkelig dykker.

Så hvis du absolut skal den vej, så væbn dig med tålmodighed - eller find en alternativ rute.