Forestil dig at have samme adresse i 46 år - det har Dansk Handicap Forbund haft på Kr. Kolds Gade 1 i Thisted. Kommunen gav dem bygningen, og alt har været fryd og gammen.

Men nu er der drama i gaden. Formand Laila Toftdal er nemlig bekymret for en situation, der er opstået med naboen.

Naboen på Kr. Kolds Gade 1A har en parkeringsplads, der ligger lige op ad forbundets lokaler. Og det er her, problemerne starter.

For ejeren af nabogrunden har sat nogle massive betonklodser op - omkring en halv meter høje - på sin grund. Og det er dem, der får Laila Toftdal til at se rødt.

"Med den type folk, som kommer her, de kunne jo falde over klodserne," siger hun.

Og der kommer faktisk rigtig mange mennesker forbi hver uge. Dansk Handicap Forbund arrangerer banko, strikkecaféer og låner lokalet ud til forskellige arrangementer. Brugerne er primært ældre mennesker - mange med rollatorer - som nemt kan snuble over de store betonklodser.

Ejeren af nabogrunden, Henrik Bojsen, hævder dog, at klodserne ikke er sat op for at genere nogen...