Nordjyderne er stået op til kraftigt blæsevejr fredag morgen, og det præger også morgentrafikken i visse dele af landsdelen.
Vejdirektoratet skriver således fredag morgen på tjenesten Trafikinfo, at man fraråder vindfølsomme køretøjer at passere Sallingsundbroen (Rute 26) på grund af kraftig blæst.
Vejdirektoratet tilføjer, at vinden ventes at aftage i løbet af fredagen.