- Når der er for få hænder, så bliver eleverne endnu mere pressede.

Torben Kragelund er forperson for skolebestyrelsen på Arden Skole. Sammen med flere end 250 andre skolebestyrelsesformænd har han svaret på en rundspørge fra TV2 Regionerne og organisationen Skole og Forældre.

De er blevet bedt om at komme med deres vurdering af folkeskolens største udfordringer lige nu, og svarene viser, at dårlig økonomi og inklusion, der ikke fungerer, indtager de øverste pladser på listen over udfordringer.

- Der er stigende udfordringer med elever, der har særlige behov, og det har også været tendensen over de senere år, men hvis der nu var til en ekstra lærer, så ville klassen også blive mere rummelig, siger Torben Kragelund om, hvordan han oplever udfordringerne.

Torben Kragelund bebrejder hverken Mariagerfjord Kommune eller ledelsen på Arden Skole, men savner, at den samlede folkeskole bliver løftet landspolitisk.

- Jeg tror ikke, at det handler om dårlige intentioner, men der er kommet alt for meget bureaukrati. Vi skal tilbage til at drive ganske almindelig god skole.

Utilstrækkelig støtte og mistrivsel følger efter

Skolebestyrelsesformændene er blevet bedt om at vælge, hvilke tre udfordringer de ser som værende de største for folkeskolen.

52 procent svarer, at det er ’dårlig økonomi’, mens 47 procent svarer ’inklusion, der ikke fungerer’.

Lidt længere nede på listen ligger ’utilstrækkelig støtte til elever med særlige behov’ på 37 procent, mens 36 procent finder, at elever i mistrivsel er et af de tre største problemer.  

Helt konkret arbejder de på Arden Skole med en ny strategi – plads til alle, men ikke til alt. Skole og skolebestyrelse vil have ændret kulturen, så det bliver mere legitimt at stille krav til hinanden; lærere, elever og forældre imellem.

En del af den nye strategi er også, at elever i yderste konsekvens kan blive ringet hjem, hvis en elev udviser meget uhensigtsmæssig adfærd.

- Hvis en lærer skal bruge for megen tid på konflikthåndtering, så er det tid, der går fra alle de andre, og det er ikke rimeligt. Vi prøver at ændre kulturen ved at øge samarbejdet mellem forældre, elever og lærere, siger Torben Kragelund.

Enig udvalgsformand  

Leif Skaarup (S), der er formand for Børn og Familie i Mariagerfjord Kommune deler langt hen ad vejen Torben Kragelunds oplevelse af folkeskolens udfordringer.

- Økonomien er blevet mere og mere presset. Udfordringen er, at udgiftspresset per elev er steget. Der er flere, der skal have specialundervisning, og der er flere, der skal have specialpædagogisk støtte på egen skole.

Udvalgsformanden er også enig i, at der er udfordringer med inklusionen. Han fremhæver, at Mariagerfjord Kommune netop derfor har ændret sin tiltag til inklusionstanken.

- Vi har forsøgt ikke at inkludere flere, men i stedet at sikre, at der er et specialtilbud til dem, der har behov for det, men det påvirker også det almene område, for pengene skal jo komme et sted fra, siger Leif Skaarup.

Skolebestyrelsesformændene er også blevet spurgt, om det er vigtigt, at landspolitikerne både finansierer og prioriterer en indsats mod udfordringerne på området, eller om de blot skal sørge for, at der er den nødvendige økonomi, som de enkelte skoler så selv kan prioritere.

Til dét svarer 73 procent, at skolerne selv skal have mulighed for at prioritere deres indsatser, mens 23 procent mener, at der er brug for Christiansborg-politikernes hjælp.  

- Mariagerfjord Kommune er som mange andre kommuner i forvejen udfordret på økonomien. Vi har henvendt os af flere omgange til de kommunale politikere, men der er bare ikke udsigt til flere penge, så det skal komme derovre fra Christiansborg. Vi skal ikke have mere styring, men flere midler, siger Torben Kragelund.