Brandfolk fra Nordvestjyllands Brandvæsen kæmper onsdag aften med at slukke en brand i en større bunke træ ved et nedbrydningsfirma uden for Struer.

Indsatsleder Jean Warming fortæller, at branden opstod i en maskine, der knuser træ, og at ilden så bredte sig fra maskinen til bunken med træ.

- Vi forsøger at forhindre, at ilden breder sig til andre bunker. Vi er herude med en sprøjte, tre tankvogne og mindst 10 brandfolk, og det kan godt tage et par timer, inden vi er færdige, fortæller han.