Mens partierne i et væk lover milliardinvesteringer til landets skoler, er et gigantisk skolemadsforsøg i gang blandt tusindvis af elever.

- Det er det mest fantastiske, der er sket i mine 12 år som skoleleder her, lyder det fra Claus Peter Olesen fra Molsskolen på Djursland.

Han er blandt de skoleledere i forsøgsordningen, som allerede nu oplever positive tegn på trivslen i klasserne.

TV2 Regionerne har spurgt ham – og samtlige skoleledere på de 187 skoler, der er med i den nationale forsøgsordning med skolemad – om madens foreløbige effekter.

Halvdelen har svaret på rundspørgen, og 80 procent ser positive tegn på trivslen i klasserne.

- Det her er simpelthen for godt til, at det ikke skal fortsætte, siger skoleleder Claus Peter Olesen.

De foreløbige tegn på positive resultater af skolemaden, overrasker ikke skoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra Via University College.

Men.

Der er ét stort men. For hvad skal der ske med den åbenlyse succes, når forsøget stopper om to år?

Pris er afgørende

Prisen er godt 5,5 milliarder kroner, hvis alle landets skoler skal have gratis skolemad i 2028, når forsøgsordningen slutter.

- Isoleret set kan det være en rigtig god idé med skolemad, siger Andreas Rasch-Christensen og fortsætter:

- Men vi står med en folkeskole, der har behov for flere forskellige typer af investeringer. Vi mangler uddannede lærere, der er inklusionsudfordringer, og de fysiske rammer kunne være bedre.

Andreas Rasch-Christensen gør opmærksom på, at en fuldt udrullet skolemadsordning er lige så dyr, som mange af de andre forslag, som partierne kommer med i folketingsvalgkampen.

Forsøgsordningen, hvor 187 skoler giver skolemad frem til 2028, koster alene 840 millioner kroner.

Og selvom forsøgsordningen kan give gode nuancer på effekten af maden, ændrer det ikke på, at regningen for skolemad er markant.

- Det er nogle ressourcer, som man kunne bruge på mange andre områder i folkeskolen lige i øjeblikket, siger Andreas Rasch-Christensen.

Glad minister

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er "meget glad" for, at skolelederne i rundspørgen allerede nu kan se en positiv udvikling i børnenes trivsel.

- Men det er en væsentlig stigning i udgiften til vores folkeskole, hvis der skal være gratis skolemad. Derfor mener jeg, at sådan en beslutning kan man ikke bare træffe hen over natten. Det er nødt til at være på baggrund af et grundigt forsøg, siger han.

Hvorfor er det et offentligt ansvar og ikke et forældreansvar at sikre ordentlig mad til børnene?

- Jeg synes selvfølgelig, at forældre har et ansvar for at hjælpe sit barn med at fungere i skolen, at respektere læreren og respektere klassekammeraterne, siger Mattias Tesfaye og fortsætter:

- Men jeg kan også sagtens se for mig, at et nærende måltid midt på dagen sammen med sine klassekammerater også kunne være en opgave for skolen.

70 procent af skolerne i forsøgsordning uddeler gratis mad, mens resten af skolerne skal opkræve henholdsvis 15 kroner og 25 kroner per måltid. Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der har stået for udpegningen.

Rundt omkring i landet er der allerede tegn på, at opbakningen til skolemaden daler, når forældrene skal betale for maden. Holluf Pile Skole på Fyn og Sortebakkeskolen i Rebild Kommune droppede ud af ordningen, da de blev udpeget til modellen med 25 kroner i forældrebetaling.

Og i TV2 Regionernes rundspørge daler skoleledernes oplevelse af øget trivsel, når forældrene skal betale for maden.

- Det overrasker mig sådan set ikke, lyder det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

- Men det eneste saglige, man kan gøre, er at teste forældrebetaling. Så må vi efterfølgende politisk overveje, om skolemaden skal være helt gratis eller koste penge, eller om der slet ikke skal være skolemad, siger han.

Forsøgsordningen med skolemad løber indtil 2028.