Grønland og Færøerne skal kun vælge fire mandater til Folketinget. Alligevel kan de få afgørende betydning i en situation, hvor meningsmålinger tyder på, at ingen af de to blokke kan tælle til et flertal på 90 mandater.

Og det er flere toneangivende kandidater i Grønland parate til at udnytte til det yderste.

- Det bliver et dyrt mandat. Vi er ikke gratis, siger Anna Wangenheim.

Hun er nuværende sundhedsminister og stiller op for regeringspartiet Demokraatit, som er Grønlands største og søsterparti til Liberal Alliance.

Hun vil ikke lægge sig fast på, hvilken statsministerkandidat hun vil støtte.

- Jeg vil ikke pege på nogen på forhånd. Det kommer helt an på, hvem der vil indgå i et ligeværdigt samarbejde med os.

Med det mener hun blandt andet en aftale om større investeringer i det grønlandske sundhedsvæsen, uddannelse og handicapområdet.

- Ja, det er nok milliardudgifter, vi taler om. For det grønlandske sundhedsvæsen er i knæ, siger Anne Wangenheim, der ved sidste folketingsvalg fik tredjeflest personlige stemmer og håber at blive det første blå folketingsmedlem fra Grønland siden valget i 1998.

Men nu har i hjemtaget sundhedsområdet, hvor du er minister. Så det er jo jeres eget ansvar. Så hvordan kan det være, du nu beder om flere penge fra Danmark?

- Sundhed er blevet et geopolitisk hot topic. Vi er en del af kongeriget, og her har staten et ansvar for at sikre lige vilkår for danskere og grønlændere.

Selvstændighed

Også Qarsoq Høegh-Dam, der stiller op for oppositionspartiet Naleraq, afviser på forhånd at vælge side.

Hans støtte afhænger blandt andet af at få danske soldater flyttet ud af Nuuk til ubeboede steder i Grønland. Derudover vil han have massive offentlige investeringer med fuld ret til efterfølgende at blive selvstændigt.

- Alt skal løbes op til nutidsforhold. Og det skal tilpasses det grønlandske folk, demografi og samfund til snarlig overtagelse af Grønland. Det vil sige, at det skal klargøres til det grønlandske folk, så det kan være klar til overtagelse, siger han.

Tror du, det har politisk opbakning i Danmark at bruge milliarder på investeringer i Grønland for, at I så kan blive selvstændige?

- Det er ikke noget, vi selv råber og skriger om. Det er noget, I skal for at leve op til selvstyreloven, siger Qarsoq Høegh-Dam.

Tidligere landsstyreformand vil have nyt ministerium

Heller ikke SF's søsterparti, IA, som er Grønlands tredjestørste, vil lægge sig fast på at støtte én bestemt statsminister.

- Vi holder mulighederne åbne, siger Kuupik Kleist, der er tidligere regeringsleder i Grønland og også har været medlem af Folketinget.

Han kræver et arktisk ministerium og flere penge til sundhedssektoren til gengæld for sin støtte.

- Tror du ikke, at nogen i Danmark vil tænke, at I tager jer lige lovligt godt betalt for at støtte en dansk statsminister?

- Jo, det er der åbenlyst nogen, der vil synes. Men man må huske på, at Danmark jo er en arktisk stat i kraft af Grønland. Og man vil miste over 95 procent af sin landmasse, hvis man giver slip på Grønland. Så det er jo ord med vægt bag, kan man sige.

Valgkamp i skyggen af Trump

Alle tre kandidater siger til TV 2, at de indtil videre ikke er blevet kontaktet af danske partier for at høre, hvem de vil støtte. Det kan hurtigt ændre sig, når valgresultatet foreligger.

I Nuuk taler mange om, at Folketingsvalget i år vækker mere interesse end normalt, hvor valgdeltagelsen ligger under 50 procent. Debatten har denne gang handlet langt mere om sikkerhedssituationen og Rigsfællesskabets fremtid.

Ikke mindst i lyset af Donald Trumps trusler om at overtage Grønland – om nødvendigt med militær magt.

Samtidig er grønlandsk politik i opbrud med et parti, der i forrige uge forlod samlingsregeringen. Og endnu et parti, der truer med at følge trop.

Typisk har Grønland leveret to røde mandater. Det gælder også de to nuværende folketingsmedlemmer, der pegede på Mette Frederiksen. Men ingen af dem genopstiller. Og da der ikke er meningsmålinger i Grønland, er spændingen meget større i år.

Færingerne har ofte stillet med et rødt og et blåt mandat, som tidligere har været afgørende for dannelsen af en dansk regering. Mest dramatisk var valget i 1998, hvor en færing endte med at pege på Poul Nyrup Rasmussen, som dermed kunne danne regering med ét enkelt mandat foran Uffe Ellemann-Jensens blå blok.