Togene mellem Høje-Taastrup og Roskilde begynder nu at køre normalt igen efter to timers driftsforstyrrelse.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Lidt før klokken 15 melde Midt- og Vestsjællands Politi ud, at alt togdrift mellem Høje-Taastrup og Roskilde var indstillet på grund af en personpåkørsel ved Trekroner Station.

Der har derfor været indsat togbusser, som kører indtil klokken 17.30.

Selvom driften nu begynder at køre efter planen, kan der stadig forekomme forsinkelser, skriver DSB.