650 gram sprængstoffer foran en amerikansk bank, en Snapchat-kontrakt på 600 euro og flere mindreårige mistænkte.
Det er indtil videre basisingredienserne i efterforskningen af det bombeangreb, der natten til lørdag 28. marts blev afværget i centrum af Paris.
Det var den franske anti-terror anklagemyndighed, der lørdag kunne oplyse de franske medier om omstændighederne, og siden er flere oplysninger i sagen kommet frem. Blandt andet at mindst én af de fem anholdte er blevet hyret gennem det sociale medie Snapchat.
Det melder blandt andet Le Parisen og FranceInfo på baggrund af en kilde i det franske politi.
Tendensen med at rekruttere mindreårige gennem Snapchat er også noget, der har fundet sted i Danmark og Sverige.
Flere mindreårige mistænkt
Klokken 03.35 natten mellem fredag og lørdag blev en mindreårig tilbageholdt af politiet i færd med at antænde en hjemmelavet bombe, som han kort forinden havde placeret foran indgangen til en Bank of America-filial i centrum af Paris.
Han beskrives som en 17-årig dreng af senegalesisk nationalitet, der kommer fra den parisiske forstad Montreuil. Han er kendt af politiet for kriminelle handlinger, men ikke for terrorisme.
Den anden gerningsmand blev arresteret natten mellem lørdag og søndag, da han ifølge meldingerne var til stede under episoden, hvor han overvågede og filmede scenen, men flygtede ved politiets ankomst.
Sidenhen er tre andre personer blevet anholdt i sagen.
Rekrutteret på Snapchat
Den første anholdte har, ifølge flere franske medier, fortalt politiet, at han er blevet hyret over det sociale medie Snapchat. For 600 euro svarende til lidt under 4500 danske kroner skulle han udføre angrebet på banken.
Men hvem står bag forespørgslen? Indtil videre mistænker efterforskerne en organisation, der støtter Irans præstestyre.
Gruppen, der kalder sig selv 'Mouvement islamique des croyants vertueux' (Den islamiske bevægelse for fromme troende), er ifølge de belgiske myndigheder en ad-hoc terrorcelle, der trækker tråde til Iran.
Ifølge Jacob Kaarsbo, udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator, er det ikke utænkeligt, at en organisation med tråde til Iran har rekrutteret på de sociale medier.
- Havde man haft agenter godt placeret i Frankrig eller andre europæiske lande, der kunne rekruttere direkte i de kriminelle miljøer, havde man gjort det. Onlinerekrutteringer bliver typisk taget i brug af mangel på bedre, siger Jacob Kaarsbo.
"Torpedoerne" i Danmark
Umiddelbart kan sagen i Frankrig minde om en sag, der fandt sted i Danmark i 2024.
Her var svenske unge blevet hyret til at begå et angreb mod den israelske ambassade i Hellerup for et større pengebeløb, hvor Iran, ifølge det svenske sikkerhedspoliti, Sapö, er mistænkt for at stå bag.
TV 2 og flere danske medier kunne i 2024 også fortælle, hvordan unge uden aktier i en konflikt, blev hyret for penge af svenske bander til at begå grov kriminalitet i Danmark. Fænomenet blev kaldt for "torpedoer".
- De traditionelle rekrutteringsmetoder er gennem tiden blevet forstyrret af vores sikkerhedstjenester, så derfor har diverse grupperinger sværere ved at operere, siger Jacob Kaarsbo.
- De forsøger sig derfor gennem andre veje, men onlinerekrutteringer bliver typisk taget i brug af mangel på bedre. Problemet er, at de bliver ved med at forsøge.
Frankrig skærper sikkerheden
Under et interview med den franske nyhedsstation BFMTV søndag 29. marts sagde den franske indenrigsminister, Laurent Nuñez, at han ser en sammenhæng mellem det afværgede attentatforsøg og krigen i Mellemøsten.
- I denne type konflikter er der en række iranske tjenester, der sandsynligvis vil gennemføre handlinger som disse ved brug af stedfortrædere, sagde han til nyhedsstationen.
Det gør han på baggrund af en række attentatforsøg, der har fundet sted i nabolandene den seneste tid. Blandt andet nær en synagoge i Rotterdam i Holland og i byen Liège i Belgien. Attentatforsøg, som den iranske ad-hoc gruppering ifølge flere franske medier skulle stå bag.
- Selvom det ikke er dokumenteret, at Iran står bag, så er det en naturlig arbejdshypotese at have. Iranerne vil gerne illustrere, hvor meget bål og brand, de amerikansk-israelske angreb fører med sig, siger Jacob Kaarsbo.
Den iranske ambassade i Paris har endnu ikke kommenteret indenrigsministerens udtalelse.
Siden begyndelsen på krigen i Iran 28. februar har Laurent Nuñez opfordret de franske ordensmagter til at være særligt på vagt over for potentielle angreb rettet mod fransk-iranske oppositionsfolk, landets jødiske minoritet og amerikanske institutioner.
- Agtpågivenheden er mere end nogensinde på et højt niveau, skrev indenrigsministeren på X efter attentatforsøget.