Brændstofpriserne er på himmelflugt.

Det har fået både Norge og Sverige til at gribe ind og sænke benzin- og dieselafgifterne markant.

Og nu advarer det danske energiselskab OK om, at det kan sende flere danskere over grænsen efter brændstof, hvis ikke danske politikere går samme vej.

- Vi vil sandsynligvis se en markant stigning i grænsehandlen med benzin og diesel, hvis ikke Danmark følger trop, siger Jens Bomholt, kommunikationschef i energiselskabet OK.

I Norge sænker de fra 1. april benzinafgiften med omkring tre kroner per liter og dieselafgiften med cirka to kroner.

I Sverige, hvor priserne i forvejen er lavere end i Danmark, går man i samme retning. Her bliver afgifterne sænket fra 1. maj med omkring 70 øre per liter benzin og 30 øre per liter diesel.

Men udover, at pengene vil mangle i statskassen, hvis afgifterne herhjemme sænkes, så er der også en risiko ved det indgreb, fortæller Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea.

- De stigende energipriser kan sammen med en stimulering af efterspørgslen være med til at presse inflationen op, siger hun.

Næsten en halvering af prisen

Afgifterne er en afgørende del af forklaringen på de nuværende priser ved pumpen.

Hos energiselskabet OK koster en liter benzin lige nu 15,89 kroner. Mere end halvdelen af prisen går til staten i form af afgifter og moms.

For diesel, der aktuelt ligger på 17,79 kroner per liter, ser billedet stort set ligesådan ud.

- Over halvdelen af prisen på brændstof er afgifter og moms. Så det vil betyde markant lavere priser på benzin og diesel, hvis man sænker afgifterne, som vi ser det i flere lande i Europa i øjeblikket, siger Jens Bomholt.

Det betyder også, at politiske beslutninger hurtigt vil kunne mærkes direkte i forbrugernes pengepung.

En ny beregning fra OK viser, at hvis afgifterne sættes ned med 25 procent, vil benzinprisen falde med omkring 1,7 kroner per liter. Bliver afgifterne halveret, stiger besparelsen til cirka 3,35 kroner per liter.

Går man hele vejen og fjerner afgifterne helt, kan prisen på benzin falde med op mod 6,7 kroner per liter. For diesel vil et tilsvarende scenarie betyde et fald på omkring 5,3 kroner per liter.

Noget, der batter

En almindelig optankning på 50 liter benzin vil i så fald blive omkring 335 kroner billigere end i dag.

Hvis man spørger forbrugerøkonom i Nordea, Ida Marie Moesby, er et sådant tiltag kærkomment for den enkelte husholdning.

- Man må sige, at det er noget, der batter. Man har ikke kunnet undgå at mærke, at priserne er steget. Så det vil bestemt kunne mærkes for en helt almindelig familie – især hvis de har et stort kørselsbehov, siger hun.

Samtidig peger hun dog på den advarsel, som nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen kom med på et pressemøde i sidste uge.

Her advarede han om, at et sådant tiltag kan få forbruget til at stige.

- Man bør bruge afgifter til at ændre danskernes adfærd i den retning, man ønsker mere systematisk, og her er det store ønske altså, at vi bruger færre fossile brændstoffer, sagde han.

Partier vil sænke afgifter med det samme

Herhjemme har de høje priser allerede fyldt meget i den politiske debat under valgkampen, hvor en lang række partier har krævet, at afgifterne på brændstof sættes ned.

Står det til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, så bør det arbejde gå i gang allerede nu – også selvom regeringen endnu ikke er dannet. Folketinget kan sagtens sænke afgifterne med det samme, lyder det.

- Vi bør følge Norge og Sverige. Vi ved ikke, hvor længe regeringsforhandlingerne tager. Men mit gæt er, at det kommer til at tage lang tid, og derfor skal vi ikke vente med at få afgifterne ned, siger Dennis Flydtkjær (DD).

Enhedslistens Pelle Dragsted er heller ikke afvisende over for at kigge på benzinafgiften.

- Vi udelukker ikke noget. Vi er også meget optaget af de danskere, der varmer deres hjem op med olie og gas. De sidder i en klemme, siger Pelle Dragsted.

Liberal Alliance vil gerne sænke skatter og afgifter, men går ikke ind for at sætte ind udelukkende ved benzin og diesel, siger partiformand Alex Vanopslagh.

- Vi deler ambitionen om at gøre danskernes hverdag billigere og bedre med vores venner fra Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. I dette tilfælde har vi dog nogle andre bud på, hvordan vi letter skatter og afgifter, siger han.

De øvrige af Folketingets partier har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2.

Folketinget oplyser til TV 2, at det er højst usædvanligt, men ikke udelukket, at Folketinget kan træde sammen for at behandle lovforslag, før der er dannet en ny regering.

Det forventes, at Folketinget den 14. april 2026 vil træffe beslutning om godkendelse af folketingsvalget, og herefter er Folketinget i princippet fuldt beslutningsdygtigt, uanset om der er dannet en ny regering, oplyser Folketinget.

Kommunikationschef i energiselskabet OK, Jens Bomholt, understreger, at selskabet klart foretrækker langsigtede rammevilkår frem for midlertidige løsninger.