Langfredag er i dag for mange blot en del af påskeferien med frokoster, havearbejde eller rejser. Men sådan har det ikke altid været. Helt frem til 1991 var det forbudt at afholde offentlige forlystelser på langfredag: sport, biografer, koncerter og teatre lå stille, og underholdning var fjernet fra Danmarks Radio, det skriver Kristeligt Dagblad.
Ændringen kom med en reform af helligdagsloven, hvor forbuddet mod “offentlige forlystelser” blev fjernet, og siden er lukkeloven gradvist blevet liberaliseret. Ifølge Marie Vejrup Nielsen, institutleder og lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet afspejler udviklingen, hvordan staten i stigende grad har løsrevet sig fra kirkens kalender.
Samtidig har selve påsken ændret karakter. Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek. peger på, at højtiden i dag i højere grad er blevet en forårsfejring, hvor fokus er på årstid og fritid frem for religion.
Forsidefoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix