Omkring 3000 omkomne borgere skal kunne håndteres, hvis krig eller krise rammer.

Sådan lyder det i beredskabsplanen på Gotland; en ø der i lighed med Bornholm ligger i Østersøen.

Én af dem, der har et medansvar for, at håndteringen af 3000 omkomne skal lykkes, er Bimbi Ollberg. Udover at være stiftsprovst i Visby Stift er han også krigs- og beredskabskoordinator i stiften, der dækker hele øen.

- Min rolle i en krigssituation vil være at tage ansvar for ledelsen af krigsorganisationen i stiftet. Støtte de lokale forsamlinger og menighederne ude på øen, fortæller Bimbi Ollberg.

Gotland har et samlet indbyggertal på 60.000, hvoraf en stor del bor i øens største by, Visby.

Flere er urimeligt

Og alene i Visby skal der kunne tages imod 1500 omkomne – på én gang.

- Ja, på én gang. Det er fem procent af Visbys befolkning. Det er et princip, vi har, om at vi skal kunne tage imod og håndtere fem procent af befolkningen, siger han.

Bimbi Ollberg fortæller, at det er besluttet på nationalt niveau i Svenska Kyrkan, at 1500 er det maksimale antal, de skal kunne forvente at håndtere.

- Mere end det bliver urimeligt. Det kan ikke lade sig gøre, siger han.

Kirken står ikke alene med opgaven - men det er den, der har ansvaret for den sidste del.

- Regionen har ansvar for at identificere og transportere. Men når den omkomne ankommer til begravelsespladsen, er det kirkens ansvar.

Visby, nord, syd og midt

Ligesom i Danmark, hvor kirken skal være tilgængelig for befolkningen i en krisetid, og har nødprocedurer for registrering af personoplysninger i forbindelse med fødsel og død, har Svenska Kyrkan også et særligt ansvar i krisetid.

Blandt andet skal kirken være åben for øens indbyggere. Men i Sverige er kirkens rolle i forbindelse med håndtering af et stort antal omkomne langt mere præciseret end i Danmark.

Selvom der findes en detaljeret plan for kirkens rolle i et dystert scenarie, lægger Bimbi Ollberg da ikke skjul på, at nogle opgaver er bedre end andre.

- Den værste opgave bliver at tage hånd om begravelser. En busulykke med 50 omkomne eller en krigssituation med 200 omkomne bliver det sværeste. Både rent praktisk men frem for alt mentalt, siger han.

En del af praktikken er der allerede styr på. Nemlig, at omkomne skal håndteres på fire pladser rundt omkring på øen. En i Visby, en sydpå, en nordpå og en midt på øen.

Og det kræver meget plads og organisering - det kan du høre Bimbi Ollberg fortælle mere om i videoen herunder.

Hemmelige begravelsespladser

Af praktiske årsager er begravelsespladsernes placering hemmelige og kendes kun af myndighederne.

- Hvis det bliver offentliggjort, kommer alle mennesker til at tage derhen, hvis der sker noget. Det bliver umuligt at arbejde, fortæller provsten, der ser det som et sandsynligt scenarie, at pårørende til savnede personer helt naturligt vil forsøge at finde de savnede.

Men som provsten fortæller, ved man aldrig, hvordan mennesker reagerer, hvis krisen eller krigen kommer.

- Vil man flygte? Vil man låse sig inde i sit hjem? Eller vil man hjælpe til, at samfundet fungerer?, siger han og fortsætter:

- Det får vi se. Forhåbentlig behøver vi aldrig se det. Forhåbentlig sker det værste aldrig. Men forbereder man sig på det værst tænkelige, kan man klare alt andet.

Hvordan den forandrede verdenssituation påvirker en ø, der til forveksling minder om Bornholm, kan du opleve i programserien Klar til krise på TV2 Bornholm fra torsdag aften.