En ukrudtsbrænder, der havde været lidt for tæt på et skur på Lomborgvej i Ramme, sendte Nordvestjyllands Brandvæsen på arbejde tirsdag eftermiddag.
Det fortæller indsatsleder Birgitte Buskov.
- Det første, der mødte os, var røgen, vi kunne se, da vi kørte ind i byen, fortæller hun og tilføjer:
- Det var overtændt.
Skuret var så godt som udbrændt, da brandvæsenet kom frem, men det lykkedes dem at begrænse branden, så ilden kun fik fat i enkelte tagplader på den tilhørende garage. Indsatsen varede godt halvanden time.