Det er tirsdag 25. april 2006.

Det, der begynder som en helt almindelig arbejdsdag for arbejderne på broen nord for Limfjordstunnelen i Nørresundby, ender lidt over klokken 10 om formiddagen i kaos, da broen kollapser og styrter ned.

De afledte effekter skaber et trafikalt kaos i og omkring Aalborg. Den vigtigste færdselsåre mod nord, E45, bliver afskåret. I stedet skal bilister finde andre veje, hvilket skaber en enorm belastning på Limfjordsbroen, ligesom Hals-Egense-færgen nærmest sejler i døgndrift.

Det er en ren tilfældighed, at myldretrafikken er ovre, da brokollapset sker klokken 10.07 om formiddagen.

Nærmest ved et mirakel er der ingen biler under broen, da 2000 ton beton, jernbjælker og forskalningsbrædder vælter ned over motorvejen nedenfor.

Men ikke alle er så heldige.

20 mand, der står ovenpå broen bliver rykket med i faldet. Ti ambulancer bringer de sårede til hospitalet. Fem kommer alvorligt til skade.

Og en mand bliver fanget og begravet i betonbrokkerne. Formanden for det sjak, der arbejder på broen, 58-årige Svend Aage Møller, bliver dræbt på stedet.

Efter ulykken står alle og klør sig i hovedet.

Både Vejdirektoratet, der er bygherre på broen, og entreprenøren, Colas Danmark, står efter ulykken og er helt uforstående.

- Vi bygger 10-15 broer om året, og med noget, der ligner det her. Vi har lavet en fem kilometer længere nord på Hjørring Motorvejen. Akkurat samme system. Ikke noget problem. Så det undrer os jo meget overhovedet, at det her kunne ske.

Men parterne var advarede.

Allerede i januar 2006, altså tre måneder før ulykken indtræffer, påviser Fagtilsynet, at der er svagheder og regnefejl ved byggeriet af broen.

Men ingen gjorde noget, og ingen ville sidenhen påtage sig ansvaret.

Byggeriet var 25. april nået til det stadie, hvor selve broen skulle støbes ud over motorvejen.

Det er en støbeproces, der foregår i døgndrift, og derfor var et ekstra sjak kaldt ind for at hjælpe til. Det sjak som afdøde Svend Aage Møller var formand for.

I sjakket indgik også den dengang 55-årige Peer Vejlgård og den dengang 26-årige John Andersen.

Begge stod de oppe på broen, da kollapset indtraf.

Peer Vejlgård var den sidste, der talte med Svend Aage Møller - bare minutter før broen styrtede sammen. Svend Aage Møller havde opdaget et problem under broen.

Nogle jernstænger var begyndt at vride sig.

De to aftalte, at Svend Aage Møller skulle gå ind under broen og se på problemet, mens Peer Vejlgård gik op på broen for at fortsætte støbearbejdet.

Peer Vejlgård og John Andersen styrter syv meter ned. John Andersen flækker rygsøjlen.

- Da jeg vil flytte mig, så kan jeg så mærke, at det er helt galt. Og det begynder at brænde for ryggen og helt ud i kroppen. Og så bliver jeg simpelthen liggende, fortalte han dengang til TV2 Nord.

Først 12 timer efter ulykken indtræffer, lykkedes det at bjærge sjakbasen, Svend Aage Møller, fra det langsomt størknede beton.

Han bliver begravet i en fyldt kirke i Valsgaard 29. april - fire dage efter ulykken.

På det tidspunkt er der stadig ikke kommet en officiel forklaring på, hvad der gik så grueligt galt, siden motorvejsbroen kunne styrte sammen.

Først to måneder efter brokollapset fremlægger Cowi en rapport, der indeholder overraskende afsløringer.

Årsagen til ulykken er nemlig klokkeklar.

Fejlagtige beregninger har nemlig ført til en alt for svag konstruktion af det bærende. Men endnu værre er, at entreprenøren var advaret om fejlberegningerne flere måneder før kollapset.

Entreprenøren, som altså er Colas Danmark og datterselskabet Novin & Larsen, gjorde bare ikke noget for at rette op på fejlen.

Advarslerne om fejlen i stilladset kom også fra de arbejdere, der skulle bygge broen. Flere års erfaring med brobyggeri sagde dem, at noget var helt galt.

Og i en række tilfælde gjorde de ledelsen opmærksom på fejlen.

Carsten Pedersen og Anders Dahl er begge på arbejde natten til den 25. april.

De bliver afløst af Svend Aage Møllers sjak hen på morgenen. Natholdet har netop diskuteret, at det tvivlsomme byggeri nu er nået til en kritisk fase.

Nemlig stykket ud over motorvejen. Og afløserne på dagholdet får spøgefulde hilsener med på vejen.

Sjakket, der overtager arbejdet om morgenen 25. april, ved udmærket, hvad kollegerne hentyder til.

Stilladsets konstruktion bliver i byggejargon kaldt for 'Storm P.'

I tiden efter ulykken skal ansvaret placeres. Vejdirektoratet siger, at det efter deres opfattelse er Colas, altså entreprenøren, der har ansvaret for ulykken.

Men i tiden efter ulykken klapper Colas i som en østers. De vil hverken kommentere dødsfaldet, rapporten, der påviste fejlen til ulykken eller det faktum, at Colas Danmark kendte til regnefejlen og på trods af det fortsatte med at bygge videre på broen.

Et faktum som datter til afdøde Svend Aage Møller, Ulla Østergård, slet ikke kan forstå.

414 dage efter brokollapset konkluderer Nordjyllands Politi og Arbejdstilsynet, at ansvaret for ulykken skal placeres hos entreprenøren, Colas Danmark.

De har nemlig overtrådt arbejdsmiljøloven i sagen om den kollapsede motorvejsbro, og i samme ombæring bliver Vejdirektoratet frikendt for ansvar i sagen.

For selvom Vejdirektoratet vidste, at stilladset var for svagt, var det ikke deres ansvar.

- Sagen søges afgjort med et bødeforelæg til Colas Danmark A/S på 200.000 kroner for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, sagde Søren Gade, chefanklager hos Nordjyllands Politi, i 2007 til TV2 Nord.

Oveni skal entreprenøren betale dagsbøder for hver dag byggeriet er forsinket - det løber op i fem millioner kroner.

Først tre dage efter ulykken, 28. april, kan E45 delvist genåbne. Det gør den med en kørebane i hver retning, og først tre måneder senere går man igen i gang med at støbe motorvejsbroen - med selvsamme entreprenør, hvis ansvar det var, at brokollapset overhovedet skete.

Men en ting er de omkostninger, der har været i kroner og ører. Noget andet er de mennesker, hvis liv for altid vil være mærket af ulykken.

Og Peer Vejlgård, der i 2007 havde haft 20 års erfaring i branchen, kunne ikke længere bruge en stige.