Politiet har sigtet en 42-årig mand fra Randers Kommune, efter han slog en anden mand ned i forbindelse med en “road rage”-episode på E20 Fynske Motorvej onsdag.
Det oplyser Fyns Politi i sin døgnrapport.
Efter episoden på motorvejen mødtes mændene ved Nyborg Station, hvor det eskalerede yderligere.
En patrulje ankom til stedet, og offeret forklarede, at han var blevet “slået efter en konfrontation”, og at gerningsmanden var gået ind på stationen.
Patruljen undersøgte stationen nærmere og traf gerningsmanden ved sporet mod Sjælland og sigtede ham for vold.
Episoden fandt sted klokken 21.05.
