For nogle er det en halv fridag, der venter på denne 1. maj. Fri eller ej, så kan fynboerne i hvert fald se frem til en basker af en forårsdag.

Der kommer smæk på både sol og varme, når temperaturerne i løbet af eftermiddagen kan ramme op til 22 grader.

Samtidig er der stort set ingen vind, og UV-indekset ligger på 4,3.

- Det betyder altså, at de fleste af os kun skal være ude i solen en times tid, før man har reddet sig en rød pande, så det er en god idé med et lag solcreme, siger TV 2 Vejrets Jacob Mouritzen.