Efter flere dages tavshed forholder Elisa Rimpler, formand for BUPL, sig nu for første gang til, at fagforeningen flere gange har hjulpet en pædofil pædagog videre efter overgrebsanklager.

TV 2 og Radio IIII afslørede tirsdag, hvordan pædagogernes fagforening i mindst tre tilfælde har assisteret den nu pædofilidømte pædagog Jesper Witte, efter han var blevet anklaget for blandt andet overgreb mod børn.

Fagforeningen har blandt andet hjulpet med at forhandle fratrædelsesaftaler, og den bad en kommune om ikke at tale negativt om Jesper Witte, efter at han var blevet mistænkt for seksuelle overgreb.

Jesper Witte er senere blevet dømt for seksuelt misbrug af fire drenge, han har været pædagog for, og ifølge eksperter kan BUPL’s hjælp have gjort det nemmere for ham at fortsætte som pædagog.

- Det er 15-20 år siden. Det er længe før, jeg blev formand, lyder det fra Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Garanterer, at sag ikke gentager sig

BUPL har hidtil afvist at stille op til interview i sagen, men TV 2 har opsøgt fagforeningens formand, Elisa Rempler, til et 1. maj-arrangement i Hvidovre, hvor hun altså for første gang sætter ord på sagen.

- Vi har ikke sagsakterne fra dengang, så jeg kan ikke rigtig udtale mig om det, andet end at sige, at sådan noget skal bare ikke ske, siger Elisa Rimpler.

Vil du garantere, at det ikke kunne ske igen?

- Ja, det vil jeg. Det er jo 15-20 år siden, og siden har vi skærpet vores regler om blandt andet eksklusion, siger Elisa Rimpler.

Hun fortæller samtidig, at BUPL lige nu ”har et forslag på bordet”, hvor medlemmer af BUPL i fremtiden kan blive suspenderet fra forbundet alene på baggrund af mistanke om overgreb.

Også selvom medlemmet ikke erkender at have begået overgreb.

- Vi har jo ingen som helst interesse i, at vi skal hjælpe folk, hvis der eksempelvis er løbende mistanker om forbrydelser mod børn, siger hun.

Skete midt under "heksejagt"

Elisa Rimpler forklarer, at BUPL af lovgivningsmæssige årsager ikke kan dele personfølsomme oplysninger mellem de forskellige lokalafdelinger.

Det gør det svært at opdage sager som Jesper Wittes, der ifølge BUPL blev forhandlet i forskellige lokalafdelinger.

- Det betyder, at vi ikke ser mønstre som sådan. Og det har vi nok ikke gjort dengang, siger formanden.

Hun mener samtidig, at det er væsentligt at forstå, at sagen om Jesper Witte udspillede sig i en tid, hvor mandlige pædagoger ifølge fagforeningsformanden var udsat for en ”heksejagt”, hvor de blev forfulgt af anklager.

- Man skal se det i det lys, at der for 15-20 år siden var en kæmpe heksejagt på mandlige pædagoger. Vi har overhovedet ingen interesse i at dække over nogen forbrydelser. Men vi har et retssamfund, og det betyder, at hvis man ikke er dømt for noget, så kan vi sådan set ikke gøre noget, siger hun.

Ville stoppe negativ omtale

TV 2 og Radio IIII har blandt andet afdækket, hvordan en påtænkt bortvisning og en truende fyring af Jesper Witte blev lavet om til frivillige opsigelser, efter Jesper Witte havde fået hjælp af BUPL.

Og at BUPL i 2003 bad det nuværende Hillerød Kommune om ”at negativ omtale og indhentelse af oplysninger vedrørende JW (Jesper Witte, red.) blev standset”, efter han var blevet hjemsendt og mistænkt for seksuelle overgreb i en sfo.

Afbryder interview

Elisa Rimpler svarer ikke direkte på, om sagen er et udtryk for gængs politik fra BUPL’s side.

Hun peger blandt andet på, at fagforeningen ikke længere har akterne i sagen.

Jeg spørger bare lige igen: Er det gængs politik, at man veksler fyringer og bortvisninger til frivillige opsigelser. Og at man beder en kommune om ikke at tale negativt om en pædagog?

- Jeg kan ikke udtale mig om det, for jeg ved det faktisk ikke.

Du ved ikke, om det er gængs politik?

- Nej, det er ikke sådan, vi har en politik om det.

Men det fremgår af et dokument, at BUPL beder en kommune om ikke at tale negativt om en pædagog, der senere viser sig at være pædofil overgrebsmand.

- Det er 15-20 år siden. Jeg ved ikke noget om den sag. Jeg tager dybt afstand fra, at nogen på den måde skal have lov til at begå serieforbrydelser. Og særligt i forhold til børn. Børn skal ikke opleve den slags, slutter Elisa Rimpler, inden hun afbryder interviewet og begynder at går tilbage mod 1. maj arrangementet i Hvidovre.

Det var derfor ikke muligt for TV 2 at spørge, om BUPL også i dag beder kommuner eller andre arbejdsgivere om ikke at tale negativt om ansatte, der er under anklage for at have begået overgreb.

Kunne BUPL i år 2026 bede…?

- Stop, stop, siger Elisa Rimpler som det sidste til TV 2-mikrofonen.

Elisa Rimpler havde efterfølgende ikke mere at tilføje, oplyste hun.