Danmarksdemokraterne har i weekenden været ude og sætte ”ulveplakater” op i Hemmet og andre byer i samme område. Et område i det vestjyske, hvor der netop er spottet ulve.

På plakaterne står: ”Ulven hører ikke til i Danmark.”

- Vi vil gerne sætte et større fokus på ulven. Vi synes ikke, det har fyldt nok i debatten, siger Marcus Juul Grønbæk, der er folketingskandidat for Danmarksdemokraterne i Vestjyllands Storkreds - samt byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Nogle vil måske synes, at det er en provokerende plakat?

- Der er så meget i dag, der er provokerende. Det er en del af valgkampen, slår han fast.

Følg med i alt om valget lige her: