Lars fulgte med i rummission fra Amsterdam: - Jeg sagde, yes yes yes

De fleste mennesker vil nok overveje at slukke fjernsynet, når klokken nærmer sig midnat. Men ikke Lars Zielke fredag aften. Her blev fjernsynet nemlig først tændt og der var ingen tvivl om, at der skulle livestreames fra NASAs hjemmeside. Familien fra Tvis nær Holstebro er ellers på familietur i Amsterdam, men det ændrede ikke på, at Lars Zielke skulle se rumfartsmissionen Artemis 2 lande i Californien. Han holdt sig nemlig også vågen, da den for ni dage siden blev sendt ud i rummet på sin tur til månen. - Det er spændende at følge med i. Det spændende er jo om, det går godt. Og hvis ikke det går godt, er det jo også noget snavs at sidde at blive underholdt af, fortæller Lars Zielke. Derfor var højdepunktet for aftenen også det, han kalder ’re-entry’ – hvor rumraketten skal igennem jordens atmosfære for at lande i Stillehavet ud for Californiens kyst. Og efter ni dage, en time og 32 sekunder kunne Lars Zielke fra sofaen i Amsterdam overvære den succesfulde landing. - Jeg sad ikke og klappede, men jeg tror, da de landede på havet, at jeg sagde yes, yes, yes, fortæller rumentusiasten. Det blev da heller ikke en landing uden nerver i kontrolrummet i Texas, og spænding for datter, svigersøn og Lars Zielke i Amsterdam. Seks minutter uden kontakt Da familien først begyndte at livestreame, var de egentlig i tvivl, om det var den direkte udsendelse, da det var svært at se, at der skete noget. Men omkring en time senere, kunne de godt se, at det begyndte at rykke sig hurtigere. - Det var lidt skægt at se, men omvendt så sker der jo heller ingenting – man vidste bare, hvad der skulle til at ske, smiler Lars Zielke. Udløsningen kom en time senere, da højrisikosfasen for landingen begyndte. For omkring klokken 2 natten til lørdag bragede Orion-kapslen gennem jordens atmosfære med over 40.000 kilometer i timen og rødglødende plasma omkring sig. Og her opstod et kritisk, men planlagt moment: Kontakten til kontrolcenteret forsvandt i seks minutter. - Jeg tror, det er en ret voldsom oplevelse. Du kan ikke tale med astronauterne, og du kan i princippet bare se, at der er ild i den (kapslen, astronauterne befinder sig i, red.), fortæller Lars Zielke. Men efter de seks tavse minutter kom bremsefaldskærmene til syne, og præcis klokken 02.07 lørdag morgen, landede de fire astronauter på havoverfladen. Så ikke astronauterne komme ud Astronauterne kom først alle sikkert ud af Orion-kapslen kort efter klokken 03.30. - Det første, man tænker, er: Få nu åbnet derind til, fortæller Lars Zielke. Men det er ikke en så ligetil proces, for systermet i kapslen skal slukkes, og der skulle tjekkes, at der ikke var farlige gasser. Den halvanden time, som redningsprocessen tog, gjorde, at Lars Zielke var skvattet ud på sofaen, som han selv siger. Altså, at han var faldet i søvn. Men han føler selv, at han fik det allervigtigste med, og kommer ikke til at fortryde at sidde oppe halvdelen af natten. - Sådan noget skal man følge med i live. Jeg ville ikke stå op her i morges og så ikke have vidst, hvad der var sket, når jeg nu interesserer mig så meget for det, forklarer han. NASA har planer om at have en månelanding i 2028, hvilket Lars Zielke ser meget frem til. Han har svært ved at huske den første månelanding i 1969, da han var seks år gammel, men han er ikke i tvivl om, at han kommer til at opleve flere månelandinger de kommende år.

TV Midtvest

•11. apr. 2026•

3 min

De fleste mennesker vil nok overveje at slukke fjernsynet, når klokken nærmer sig midnat.

Men ikke Lars Zielke fredag aften. Her blev fjernsynet nemlig først tændt og der var ingen tvivl om, at der skulle livestreames fra NASAs hjemmeside.

Familien fra Tvis nær Holstebro er ellers på familietur i Amsterdam, men det ændrede ikke på, at Lars Zielke skulle se rumfartsmissionen Artemis 2 lande i Californien. Han holdt sig nemlig også vågen, da den for ni dage siden blev sendt ud i rummet på sin tur til månen.

- Det er spændende at følge med i. Det spændende er jo om, det går godt. Og hvis ikke det går godt, er det jo også noget snavs at sidde at blive underholdt af, fortæller Lars Zielke.

Derfor var højdepunktet for aftenen også det, han kalder ’re-entry’ – hvor rumraketten skal igennem jordens atmosfære for at lande i Stillehavet ud for Californiens kyst. Og efter ni dage, en time og 32 sekunder kunne Lars Zielke fra sofaen i Amsterdam overvære den succesfulde landing.

- Jeg sad ikke og klappede, men jeg tror, da de landede på havet, at jeg sagde yes, yes, yes, fortæller rumentusiasten.

Det blev da heller ikke en landing uden nerver i kontrolrummet i Texas, og spænding for datter, svigersøn og Lars Zielke i Amsterdam.

Seks minutter uden kontakt

Da familien først begyndte at livestreame, var de egentlig i tvivl, om det var den direkte udsendelse, da det var svært at se, at der skete noget. Men omkring en time senere, kunne de godt se, at det begyndte at rykke sig hurtigere.

- Det var lidt skægt at se, men omvendt så sker der jo heller ingenting – man vidste bare, hvad der skulle til at ske, smiler Lars Zielke.

Udløsningen kom en time senere, da højrisikosfasen for landingen begyndte. For omkring klokken 2 natten til lørdag bragede Orion-kapslen gennem jordens atmosfære med over 40.000 kilometer i timen og rødglødende plasma omkring sig. Og her opstod et kritisk, men planlagt moment: Kontakten til kontrolcenteret forsvandt i seks minutter.

- Jeg tror, det er en ret voldsom oplevelse. Du kan ikke tale med astronauterne, og du kan i princippet bare se, at der er ild i den (kapslen, astronauterne befinder sig i, red.), fortæller Lars Zielke.

Men efter de seks tavse minutter kom bremsefaldskærmene til syne, og præcis klokken 02.07 lørdag morgen, landede de fire astronauter på havoverfladen.

Så ikke astronauterne komme ud

Astronauterne kom først alle sikkert ud af Orion-kapslen kort efter klokken 03.30.

- Det første, man tænker, er: Få nu åbnet derind til, fortæller Lars Zielke.

Men det er ikke en så ligetil proces, for systermet i kapslen skal slukkes, og der skulle tjekkes, at der ikke var farlige gasser.

Den halvanden time, som redningsprocessen tog, gjorde, at Lars Zielke var skvattet ud på sofaen, som han selv siger. Altså, at han var faldet i søvn. Men han føler selv, at han fik det allervigtigste med, og kommer ikke til at fortryde at sidde oppe halvdelen af natten.

- Sådan noget skal man følge med i live. Jeg ville ikke stå op her i morges og så ikke have vidst, hvad der var sket, når jeg nu interesserer mig så meget for det, forklarer han.

NASA har planer om at have en månelanding i 2028, hvilket Lars Zielke ser meget frem til. Han har svært ved at huske den første månelanding i 1969, da han var seks år gammel, men han er ikke i tvivl om, at han kommer til at opleve flere månelandinger de kommende år.