Kunder i Saltum, Blokhus og Løkken stod søndag morgen uden strøm.
1689 kunder er fortsat ramt af strømafbrydelser søndag formiddag i Saltum og Blokhus.
Det oplyser netselskabet N1 på sin hjemmeside. Problemet opstod klokken 06.20. Det er endnu ukendt, hvad årsagen til problemet er.
'Vi er på vej for at lokalisere fejlen,' skriver N1.
Der står samtidig på hjemmesiden, at problemet ventes at være løst klokken 10.20. Der er tale om en uvarslet strømafbrydelse. Kunderne i Løkken mistede kortvarigt strømmen ved ni-tiden, men fejlen blev hurtigt udbedret.
'På grund af en fejl på elnettet har strømmen været kortvarigt afbrudt. Strømmen er nu tilbage. Vi beklager de gener, afbrydelsen kan have medført,' skriver N1.